Årets musical på Hasseris Gymnasium We Will Rock You

"Vi har i flere måneder været i gang med prøverne til dette års musical, hvor eleverne deltager som sangere, skuespillere, band, kor og dansere samt står for at lave scenografi, rekvisitter og kostumer, PR samt lys og lyd.
Musicalen We Will Rock You tager os med til fremtiden - helt præcist 2350 - hvor et totalitært styre under ledelse af den onde Killer Queen, har forbudt enhver form for musik og i særdeleshed rockmusik.
Vi befinder os på iPlanet - tidligere kendt som Jorden. Livet leves online via internet-Gaga, og Globalsoft Corporation har overtaget kontrollen over alle menneskers sjæle, så ingen længere kan tænke frie, selvstændige tanker. Men en flok rebeller har ikke glemt, at for lang tid siden - før Globalsoft og før internet-Gaga - fandtes det virkelige liv og den ægte kærlighed. En ung drømmer, kaldet Galileo Figaro, bliver ledt til rebellerne, og han slutter sig til dem i kampen for at finde den forsvundne rockmusik og de selvstændige, kreative tanker. Vil det lykkes for Galileo og rebellerne at sætte de selvstændige tanker fri og bringe rockmusikken til live igen?
Handlingen bliver krydret med en lang række af Queens hits, herunder Another One Bites the Dust, Bohemian Rhapsody, Radio Ga Ga, We Will Rock You, We Are the Champions og mange flere."
I pausen serveres et glas vin/vand, og efter forestillingen serveres en lettere anretning m. øl/vin/vand.
Forestillingen begynder kl.18.00, og garderoben er åben fra 17.30 - kom gerne i god tid.
Husk: medbring din kvittering, som du har modtaget ved bestilling og betaling. Har du ikke modtaget den, skyldes det enten at den er i din SPAM-bakke, eller du har angivet en ugyldig mailadresse. Den bruges som indgangsbillet, til pausedrink og anretning
Vel mødt.
Bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 8. februar 2023 kl. 18:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 1. februar 2023 kl. 23:55
Sted
Hasseris Gymnasium
Hasserisvej 300
9000 Aalborg
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser